Fashion, Inspiration

4 friske til foråret

Jeg ved ikke med jer, men ÅH hvor jeg hungrer efter lidt forår nu. Jeg synes vinteren har været viildt lang, og det er måske fordi vi havde sådan en skøn sommer, så nu skal jeg altså have lidt forår ind i min garderobe, og jeg vil prøve at vise jer hvad jeg synes giver forårsfornemmelser i klædeskabet, og mon ikke det så smitter lidt af på humøret.

Jeg kan i hvert fald love jer, at der ikke bliver sparet på hverken farver eller mønstre. Det gør der nu sjældent i min garderobe, hvis man spørger min kæreste (men han synes også bare jeg har for meget tøj til vores lille 29 kvm lejlighed), men nu er det de lyse farver og blomster, jeg vil have frem.


#1 Little Miss Sunshine

Lykke by Lykke blazer
Direkte links: BlazerBluseBukserSko

Først så er det den gule farve, som jeg er helt vild med, og den fortsætter heldigvis også ind i sommersæsonen. Så hvis man nu som jeg her, er faldet pladask for dette “Little Miss Sunshine” sæt fra MINIMUM, og tænker at det måske er en døgnflue eller et dyrt indkøb, så kan jeg berolige med, at det sagtens kan bruges sommeren ud også. Skulle solen ikke skinne, så gøre tøjet det!

Til sommer vil jeg bruge blazeren over afklippet jeans med cool sneakers eller, de flestes favoritter på fusserne, Birkenstock. For nu vil det dog være i stedet for en striktrøje over mine kjoler.


#2 Blå – håbets farve

Lykke by Lykke blå bluse
Direkte links: BluseBukserStøvler

Blå er håbets farve, og jeg håber inderligt på forår og varmere dage. Jeg har hele efteråret elsket at bruge navy, men nu er jeg altså også glad for at de lysere nuancer, som så småt lander. Derudover så synes jeg, at den blå farve virkelig fremhæver blå øjne endnu mere, og hvis man har noget, som man er godt tilfreds med, så er det sørme med at vise det frem – alene det giver altid en fantastisk udstråling.

Den her top fra Samsøe Samsøe er jo virkelig fin både til hverdag og til fest. Her er den tænkt som et sæt jeg til enhver tid ville tage på på job og sagtens ville kunne tage videre til arrangementer efter arbejde – måske skiftet ud med en lidt højere støvle.


#3 Lady In Red

Lykke by Lykke rød kjole
Direkte links: Kjole • Jeans • Sneaks

Der er intet som en god “Lady In Red” kjole, og den her fra Modström er bestemt et godt bud. Jeg knuselsker lange kjoler og rødt! Hvilket er heldigt, nu det også er en af de farver, vi kommer til at se rigtig meget til. Her har jeg smidt jeans under og med mine maks yndlings sneakers til.

Hvis nu du så tænker: “Argh, det er liiige rødt nok til mig”. Så frygt ej, rød kommer også i mønster, striber og store blomster. Bare en almindelig t-shirt med lidt rødt på kan friske ethvert outfit op.


#4 Jeg elsker blomster!

Lykke by Lykke outfit
Direkte links: StrikNederdelStøvler

Og nu vi var ved blomster så er jeg virkelig glad for, at det også bare fortsætter. Om det så er små fine eller helt store blomster, så eeelsker jeg blomster.

Nederdelen med de fine små blomster på er fra And Less og en af mine store favoritter, som lige er kommet. Og nu vi stadig forsøger at holde varmen, så synes jeg den er meget sej med en stor strik til og til sommer med en lille top eller tynd skjorte.


Generelt prøver jeg i min garderobe at købe ting, som jeg både kan bruge til hverdag og til festlige dage, blot ved at ændre små ting ved looket. Det er lidt billigere, men det gør altså også, at jeg ofte bliver mere glad for mit tøj.

Det var alt fra fahion-lover kontormusen hos Lykke By Lykke
– Camilla

Camilla Nathalia

Udover sit ualmindelige dejlige humør, har Camilla arbejdet i modebranchen de sidste 5 år. I dag er hun ansat hos Lykke by Lykke, hvor hun hver dag spreder glæde til kollegaerne og deler ud af sine tips.

2 thoughts on “4 friske til foråret

  1. Super lækkert indlæg, Camilla! Jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber I vil hjælpe med! Har skrevet til Mail@lykkebylykke.dk – I må gerne svare hurtigt, inden størrelserne bliver solgt :i

    Knus Lone

    1. Hej Lone, tusind tak for din kommentar :-* Vi får svaret dig med det samme<3 Ha' den skønneste dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *